søndag den 13. januar 2013

Søndagsfrokst - lakserilette, sild og rejer i dildcreme, kyllingesalat, porer-broccolitærte og nøddemarengskage med jordbærskum .

Søndag, sove længe og tøser til frokost.....
Menuen stod på lakserilette, sild og rejer i dildcreme med æg, kyllingesalat og tærte.

Lakserilette:
200g varmrøget pilles i mindre stykker og røres med 1 spsk creme fraiche, 1 spsk hjemmerørt mayo, 1 bundt dild og salt/peber.

Sild og rejer i dildcreme:
2 marinerede sildefileter drænes og skæres i mindre stykker. 1 dl creme fraiche blandes med 2 spsk hjemmerørt mayo, 1 bundt dild, 1/2 bundt purløg, 10 hakkede cornichoner og salt/peber røres sammen. tilsæt sild og 100g store flotte rejer. Server med æg, rødløg og rugbrød.

Kog 3 kyllingebryster i vand med salt, peberkorn og lauerbærblade i ca 1 time ved lavt blus. Lad dem køle helt af. Steg en pakke bacon i skiver og smuldre disse i mindre stykker, når de er kølet af. Skær en stængel bladselleri i mindre stykker. Bland 4 spsk græsk yoghurt med 1 spsk hjemmerørt mayo, salt/peber.  Bland det hele sammen og server.

Porre-broccolitærte:
Bunden - Brug helst en røremaskine og rør 100g smør i tern med 1/2 tsk salt, 60g grahamsmel og 150g hvedemel til det har en sandagtig konsistens. Mens der røres tilsættes ca. 3 spsk vand og dejen samles hurtigt. Lig på køl i ca. 20 min. Rul ud imellem to stykker bagepapir og lig det i et smurt tærtefad. prik dejen med en gaffel og bag ved 200 grader i 15 minutter.
Fyld - kog 2 porer i skiver og 1 broccoli i små buketter i 5 minutter i saltet vand. Dræn og køl let. Pisk 400 ml creme fraiche med 4 æg, salt/peber og 2 spsk frisk hakket estragon.
Når bunden er bagt ligges grøntsagerne på og æggeblandingen hældes over. Slut af med lidt revet ost.
Bag ved 200 grader i ca. 45 minutter.

Til dessert havde jeg lavet en kage inspireret af Lagkagehusets Christianshavner kage.
Den var lækker med bunden ramte ikke rigtig lagkagehusets, den manglede det karamelagtige islæt og skummen var for flydende. Men stadig en lækker kage.
Bunden - 3 æggehvider piskes hurtigt stive, og der tilsættes 80g sukker. Pisk til den er blank. Bland 50g mandelmel, 120g hasselnødder - hvoraf halvdelen er hakket groft, 3 spsk sirup og 10 knuste mariekiks. Dette vendes i marengsen med en dejskraber. Kom det i en springform som er beklædt med bagepapir og smurt. Bag ved 175 grader i ca 20 minutter.
Skum - 1 1/2 past. æggehvide piskes hurtigt stiv og 1 spsk sukker piskes i. 250 ml piskefløde piskes stift og vendes sammen med den stive æggehvide. 250g friske jordbær blendes med 1 spsk flormelis og vendes lidt efter lidt i flødeskumsblandingen. Stilles på køl i nogle timer.
Kom skummen på bunden og pynt med 250g jordbær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar