søndag den 10. november 2013

Geranium


Når man træder ud af elevatoren på 8.etage i Parken rammer Geraniums univers dig. Oppe over de nu nøgne trætoppe findes denne smukke, rene og gennemførte madoplevelse. For Geranium er mere end en restaurant, det er en madoplevelse i absolut verdensklasse, hvor mad og omgivelser går op i en højere enhed, ro'en og overskuddet hos tjenere og kokke er smittende og hver enkelt servering er et kunstværk, der forkæler dine sanser og drager dig dybere ind i universet.

Ved bordet modtog vi et brev, som fortæller lidt om Geranium og de forskellige muligheder for mad og drikke. Vi ville have den fulde oplevelse og valgte Univers menuen og den tilhørende vinmenu.
Jeg vil lade billederne af den smukke mad tale for sig selv, da det vil være en umulig opgave at forsøge at sætte fyldestgørende ord på dagens smagsoplevelser.
              

De første 10 serveringer var snacks og skulle indtages med fingrene. Hertil nød vi et glas champagne.

Sprød aks af Kornly med høost.

Gulerod og havtorn

Pære og jernurt

Jordskok og valnød

Syltede granskud

Herefter fik vi den smukkeste lille pakke med tørrede blomster og tørrede æbler, som jeg desværre har glemt at fotografere. 

                 
"Forkullet kartoffel" & fåresmør

Karl Johan suppe & syltet æggeblomme

"Røget laks" med bornholmsk sennep & timian

Sellerichips med tang

Herefter kom retterne med tilhørende vine. 10 salte rette og 5 søde retter.
                  

Ind kom en tallerken med to små pastiller, hmm mundfrisker af en art nåede jeg at tænke, inden de blev overhældt med varmt vand og rejste sig som to små tårne. Heldigvis medfulgte instrukser om at vi nu kunne vaske vores hænder, ellers var vi da nok endt med at sætte tænderne i. 
                            
           
Gelleret skinke & tomatvand
Denne sart udseende ret var overraskende i sine kraftfulde smage at både skinke og tomat. Én af aftenens aller mest interessante retter.
            
"Dildsten", peberrod & granite på syltet agurk

Mælkeost & gæret saft på gulerødder

"Knivmusling" - hvor hele muslingen kunne spise. 
Én af aftenens favoritter for mit vedkommende. 

Brød på gamle kornsorter & smør pisket med kærnemælk

Biodynamiske løgvækster & smeltet høost

Letrøgede blåmuslinger med låg af kammusling, estragon, fløde og alger.

Torskekæber og gæret kål
Endnu én af aftenens favoritter.

Kylling, enebær & kærnemælk

Dådyr, røget spæk & rødbede

 Skovsyre og skovmærke
Vores 1. dessert fik vi serveret i køkkenet bag Rasmus Kofoeds tre Bocuse d'or pokaler. Køkkenet var rydeligt, roligt og fyldt med kokke der udstrålede overskud.


"Nedfalds æbler", hyld og tørrede blade

Svesker, mørk øl & fløde med bøgetræ
Gude lækker dessert, der fik mig til at tænke farmor trifli.....

 "Grønne æg"
Chokolade og karamel drømme til kaffen

Med hjem fik vi menuen og to små æsker
Solbær og lakrids bolsjer


Jeg er glad for vi tog den fulde oplevelse, og vil varmt anbefale dette.
Det har været en fuldendt madoplevelse, hvor man fuldstændig glemte tid og sted, og mest af alt aldrig havde lyst til at skulle forlade dette smukke univers.
Jeg drømmer allerede om at træde ind i Geraniums univers igen en dag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar