lørdag den 28. juli 2012

Restaurant Tony's - Anmeldelse

Madklubbens italienske afdeling hedder Tony's. Konceptet er her 3 eller 4 retter for henholdsvis 200 eller 250kr, dog er der ekstra betaling på mange af menukortets retter.
Jeg valgte 3 retter og dette skulle vise sig at være mere end nok - husk at det italienske køkken mætter!
Mens vi ventede på maden fik vi en Bellini og brød med artiskokpesto, begge dele lækre og velsmagende.


Til forret fik jeg Vitello tonato med kapers og syltet citron.

Rigtig lækker og veldisponerede smag, meget vellykket.
Til hovedret fik jeg risotto med hvide asparges og havtaske (for 50 kr ekstra).
Fantastisk risotto perfekt afstemt med smør og parmesan og lækre sprøde hvide asparges og forårsløg, og hertil den bløde og "seje" fisk. Denne ret var virkelig mættende.
Til dessert fik jeg Panna cotta med rabarber og sprød karamel.
Selvom der ikke var meget appetit tilbage til dessert røg det meste ned alligevel. Lækker blød, sød og sprød.
Jeg kommer gerne tilbage og nyder flere italienske lækkerier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar