fredag den 15. juni 2012

Mette Blomsterberg bryllupskage

I anledning af min venindes bryllup havde en anden veninde og jeg kastet os over projektet at kreere en bryllupskage. Valget faldt på Mette blomsterbergs version af en bryllupskage, som består af valnøddemarengsbunde, chokoladetrøffel og blåbærbomber. Vi lavede fire kager i stedet for syv, og det passede med 2/3 opskrift (som findes på dr's hjemmeside).
Det er mit første forsøg med en bryllupskage, heldigvis havde min veninde prøvet det før, så hun formåede at bevare roen mere eller mindre for os begge.
Selve bagningen af kagen gik rigtig godt og uden de store problemer. I opskriften står der dog at bundene flyder meget ud og man derfor skal lave dem mindre end springformene (som man sagtens kan bruge i stedet for lagkageforme) for at de vil passe. Vores bunde flød overhovedet ikke ud, hvilket gjorde at bundene var mindre end springformene, og dermed gjorde mig meget nervøs for selve samlingen af kagen. Men vi løste det ved at da kagen var stivnet helt og vi havde taget den ud af formene, kunne vi bare glatte kanterne med den overskydende trøffelmasse, der var udenfor marengsbundene.
Marcipanen som skulle over kagen havde vi valgt at farve med siet blåbærmarmelade både for farve og smag. Selve arbejdet med marcipanen og få denne lagt flot på kagen var nok den største udfordring, og heldigvis havde min venindes mand evner indenfor dette. Kagen blev slutligt pyntet med blåbær, tørrede blomster (spiselige) og lidt friske.
Det var et stort arbejde men også sjovt og den smagte dejligt. Jeg kunne sagtens finde på at lave bare en enkelt ifm. fødselsdag ell. lign.

4 kommentarer:

  1. Uhh sikke en spændende opgave. Godt du havde din veninde.

    Jeg kan godt forstå at du gerne vil prøve det igen. Når det lykkedes så er det bare den fedeste følelse i verden.

    Smagte du så kagen selv eller havde du fået nok...

    VH Hanne

    SvarSlet
  2. Ja det var et super sjovt projekt, og lettere nervepirrende.
    Havde faktisk ikke den store trang til at smage kagen efter at have gået og små smagt mens vi samlede den, men ville alligevel gerne lige have helhedsoplevelsen med, og den smagte virkelig dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det faktisk vigtigt bare lige at smage lidt. Da jeg lavede 66 muffins til min fødselsdag i maj, var jeg ved at brække mig. Men jeg smagte alligevel, fordi helheden skal med. Det ville være mærkeligt at ligge noget på bloggen, som jeg ikke selv havde smagt.

      Godt at den smagte dejligt..

      Slet
  3. Lyder helt vildt godt!
    Er selv stor fan af Mette Blomsterberg og har selv kastet mig over mange af hendes opskrifter.
    Jeg overvejer at lave denne kage til min storebrors fødselsdag, og derfor skal opskriften jo laves om. Dog kan jeg ikke rigtig finde ud af hvor meget - og derfor er mit spørgsmål, om du måske ved, hvor meget der skal skæres ned på opskriften for at få en enkel kage, der passer til en 26 cm's springform?:)
    Mvh. Helene

    SvarSlet