Mielcke & hurtigkarl - anmeldelse

Årets fødselsdags middag fejrede jeg med min mand på Mielcke & hurtigkarl, som ligger i de smukke omgivelser lige ved siden af Frederiksberg have i Haveselskabets have.
Her kan man vælge imellem 2 menuer på henholdvis 5 retter til 800 kr eller 7 retter til 950 kr. Inden de egentlige retter kommer en række af mindre appetizers.
Vi valgte den lille menu samt en wine tasting menu, som er en lille vinmenu med mindre glas men samme vine til 450 kr.

Lokalet er fuldstændig fortryllende smuk og jeg er vild med de små sorte kryb på væggene samt de 4 hvidt forskellige toiletter, total gennemført.

 Aftenens menu så således ud

Den første appetizer som hed grønt, var en helt enkelt servering salat med asiatisk smag samt en syltet pære serveret på smukke efterårsblade.

Salaten var nok aftenens mindst interessante ret, men jeg forstå sådan set godt ideen med at startede med at servere noget så nøgent som salat, og så lignede det jo nærmest at det grønne var plukket ned fra de smukke vægge.

Pæren var fortryllende og fik én til at tænke på japan.
Til appetizerne fik vi et glas champagne (udenfor vinmenuen).

Næste appetizer var østers, som bestod af en todelt servering; først palmekål med en østersskum til at dyppe i og dernæst østers. Lækkert og velsmagende.
             

Herefter Hamachi, som bestod af en iskold asiatisk suppe med nudler. Retten var fyldt med smag og det fungerede overraskende godt med den meget kolde suppe.

Så fik vi Takayaki, som var salte æbleskiver med varmt fyld (kan simpelthen ikke huske hvad det var). Toppet med tørret papirstyndt tun, som nærmest bevæge sig som en blomst, der åbnede sig, da den blev serveret. Fuldstændig fantastisk smagfuld og fed og virkelig smuk. Jeg er kæmpe fan.
Dog voldte det mig lidt problemer at fortærre den med fingrene, som de fleste af appetizerne skulle.

Næste lille servering var tartar igen med inspiration fra asien. Lækkert at få tartar med andre smagsnuancer end de klassiske, og de fungerede rigtig godt med det ferske kød.

Sidste appetizer var havtorn, bestående af kandiserede blade med gelekugler, urter og blomster. Virkelig smuk og med helt utrolig meget smag, både sødme og syre. Meget fin afslutning på appetizerne.

1. ret var Krabbe med søsalat, valle og daikon.

Som at tage en bid af stranden på en efterårsdag - behøver jeg sige mere, det fungerede bare.

Inden 2. ret fik vi en brødservering med urtesmør, ingen klager herfra.

2. ret var havtaske med selleri, løjrom, friterede griseører og miso.

Aftenens topscorer i mine øjne, jeg nød hver eneste bid og forsøgte at trække nydelsen ud ved at tage meget små bider. Retten var virkelig interessant og med smagssammensætninger jeg ikke har fået før, men som smagte som om de var lavet til at blive serveret sammen. Samtidig var vinen også aftenens bedste og helt perfekt til serveringen.

3. ret var jomfruhummer med ananas og popcorn

Sjov ret som gjorde én i godt humør. Ananasen var vendt i en krydderiblanding igen inspireret af asien, som var en nydelse, og som klædte jomfruhummeren virkelig godt. Ananas og Jomfruhummer fik nærmest samme konsistens i munden, selvom ananasen syntes med mere bid, det var en meget harmonisk servering.

4. ret var gråand med Karl Johan svampe og solbær

Super flot modspil til den foregående ret. Anden var tilberedt på en måde, så den nærmest kom til at minde om lever i konsistens og smag, det var jeg meget vild med, min mand knap så meget. Anden virkede ikke fed, det gjorde til gengæld svampene, hvilket var ret specielt og udsøgt lækkert. 

Inden desserten blev vi spurgt om vi ville have en osteservering, den sprang jeg på, og det kom jeg ikke til at fortryde.

Jeg fik to oste, en hvidskimmel i tynde skiver serveret på en varm tallerken og med rå mængder trøffel revet over, denne kom med en trøffelcroissant. Anden ost var en Burrata med blomster og urter samt svenske kiks.

Det var tæt på at dette blev aftenens bedste servering. Den lune hvidskimmel med den tilhørende smørfyldige knassprøde croissant som kunne trækkes fra hinanden i de smukkeste flager og havde den skønneste duft af trøffel og smør, var fuldstændig fantastisk. Hertil hørte en solbær sylt, som jeg ikke umiddelbart så for mig gå fantastisk i spænd med trøffel, men det måtte jeg æde i mig, det fungerede fremragende. Jeg vågnede gerne op en søndag morgen til denne lille anretning.
Jeg skulle nok være startet med burrata'en og have fået det mere friske og rene element først, men den anden trak bare i mig. Burrata'en havde lidt svært ved at følge efter den meget overvældende osteoplevelse, men den var ligesom den skulle være. Blød i midten og fastere udenpå, lækker cremet i smagen.
Hertil fik jeg anbefalet en lidt speciel vin, som i duften mindede om portvin, men fremstod meget tør i smagen, den fungerede godt til ostene.

Sidste ret var den søde servering, Blomme med hasselnød, is og hvid chokolade. Hertil fik vi serveret Madeira, som jeg egentlig ikke forestillede mig jeg skulle drikke før jeg blev 70, men den var vanvittigt lækker og fuldstændig perfekt til desserten. Jeg må have skaffet mig en god flaske til bar skabet, forestiller mig den vil være god til andre efterårs- og vinterdesserter med bagt frugt.

Desserten var meget lækker og frisk men med tanker der blev henledt til efterår. 

Besøget hos Mielcke og Hurtigkarl har været en af årets helt store madoplevelser. Det hele er virkelig godt gennemtænkt, helt fortryllende smukt at se på og med mange nye smags-oplevelser og sammensætninger. Ro og overskud hos tjenerne, samt lyst til at snakke mere og meget om både mad og vin, hvis bare man spørger, er en fornøjelse. 

Tak for besøget. Jeg glæder mig til at vende tilbage, måske et forårsbesøg.

Restaurant La Buca - anmeldelse

På Godthåbsvej i Vanløse, ikke langt fra hvor jeg bor, ligger en lille perle af en italiensk restaurant. La buca har ligget her siden slutningen af 80'erne, og jeg kan huske at mine forældre altid talte varmt om stedet, da jeg var barn. Jeg har nu selv besøgt La buca et par gange, og er aldrig blevet skuffet over deres veltilberedte, velsmagende klassiske retter. Er man til italiensk mad, snyder man sig selv, hvis man ikke ligger vejen forbi La buca.
På La buca kan man vælge et par menuer eller a la carte. Vi valgte denne aften a la carte.


Lækker italiensk øl (jeg er jo altså en øl pige) og italiensk brød med den mest smagfulde olivenolie - der blev tømt et par skåle af dem.

Til forret fik jeg Carpaccio med svampe og trøffelolie.

Smukt, enkelt og velsmagende.

Min mand fik muslinger i krydret suppe.


Dette var altså mere muslinger end suppe, hvilket intet gjorde, men lidt misvisende navn. Veltilberedte og masser af smag.

Jeg valgte herefter to mindre retter i stedet for hovedret, da jeg havde lyst til at prøve så meget af deres pasta som muligt.
Jeg startede med Lasagnette pasta med kammusling og artiskokcreme.
Jeg tror ærlig talt at jeg ville kunne spise en lille servering af dette hver eneste dag; blødt, mildt og i smuk harmoni. Min tænder løber helt i vand igen. En virkelig vellykket pastaret, som både var klassisk, men alligevel langt fra noget pasta, jeg før har fået.

Herefter fik jeg spinatgnocchi i smør og parmesan.

Jeg er rigtig vild med gnocchi, men synes samtidig tit de kan blive lidt voldsomme. Disse vare meget fine og små og den primære ingrediens var spinat, så den blev ikke så tung og bastant, som en klassisk kartoffelknocchi. Lækker lille ret.

Min mand valgte ravioli med kødfyld i tomatsauce i hovedrets størrelse.

Igen velsmagende og med perfekt konsistens på pasta og fyld.

Jeg var på nuværende tidspunkt så vanvittigt mæt, men alligevel fik vi bestilt to desserter; Affogato og Tiramisu.

Affogato synes jeg faktisk er genial i disse tilfælde, hvor man er helt mæt, da man får kaffe og lidt sødt i form af isen, uden at det blive meget tungt.
Tiramisuen kunne jeg ikke indtage denne aften, men den skulle efter sigende være lækker.

En virkelig vellykket aften på La buca, som jeg også havde forventet. Det er rart med et sted, hvor man ved hvad man får, men alligevel kan opleve små nye stjerneskud uden slinger i valsen.
Tak for en dejlig aften La buca, vi ses igen.

Gran Torino - anmeldelse

Madklubben har endnu engang udvidet repertoiret af restauranter. Deres nye italiener hedder Gran Torino og ligger i en gammel lagerbygning i en baggård ved sortedams dosseringen. Lokaler og indretning er helt fantastisk flot og der er noget nærmest udansk over det - på den virkelig cool måde. Det er i den grad velkomment i den ellers store bølge af nynordiske naturlige restauranter der fylder i disse år.

Vi var der tidligt en lørdag aften, da vi skulle videre, så vi var bare forbi til en lille bid mad. Gran Torino kører ikke med samme menu koncept, som Madklubbens restauranter normalt gør. Her serveres primært pizza og pasta, men selvfølgelig findes der også både en kød og fiskeret samt forskellige forretter/antipasti. Herudover fåes et udvalg af tavleretter.

Vi valgte en lille antipasti til to til at starte med.

Fin alsidig servering og virkelig billig. Men desværre også til den kedelige side, der manglede generelt meget mere smag.

Herefter valgte vi begge pasta fra tavlen, denne var med svampe fyld samt stegte svampe til.

Langt fra den bedste pasta jeg har fået, det mest interessante var de stegte svampe. Fyldet var for bastant, så det lå som en hård klump inde i pastaen, det havde klædt den at være mere lind.

En lidt kedelig madmæssig opevelse. Men al begyndelse er svær, så jeg tænker at vende tilbage, da pizzaerne da også skal prøves.

Madklubben Vesterbro igen

Da Madklubben Vesterbro har udvidet med cocktailbar, måtte jeg et smut forbi med veninderne til mad og cocktails.

Vi startede med dagens cocktail, som var en lækker frisk sag med ingefær, citron og mynte.

Sammen med cocktailen fik vi brød, som tydeligvis havde stået udskåret noget tid (aka tørt). Desuden er Madklubbens brød altså blevet kedelige i årene løb, det er ærgeligt.

Da jeg ikke kunne beslutte mig for en enkelt forret, blev det til to; Tomat, tomat, tomat samt Tatar.

Tomatsalaten var temmelig basic uden de store dikkedarer, ok men ikke noget særligt.

Fin tatar, dog blev den primære smag den stærke dijon, så resten druknede lidt.

Til maden fik jeg to forskellige øl, begge pale ale. Min helt klare favorit var Miami vice, den skal jeg ud og ha fat i til køleskabet derhjemme.

Til hovedret fik jeg sprængt kalvebryst med blomkål og løg.

Kødet var lækkert mørt og trevlet, men til den meget fede side, ellers en fin ret.

Herefter fik jeg ost.

Lækre oste, men nødder og kompot fungerede slet ikke for mig, kompotten var meget bitter og nødderne var syltede og bløde.

Aftenen bragte ikke den bedste madoplevelse jeg har haft i Madklubben regi, men til gengæld kostede hele herligheden ikke mere end 500kr, og betjeningen og stemningen var i top.
Jeg vender tilbage og besøger cocktailbaren, der bar masser af cocktails der fristede.