Mielcke og Hurtigkarl

Efter vi i efteråret besøgte Mielcke og Hurtigkarl har vi drømt om at komme tilbage, og i fredags vendte vi tilbage til den store sommermenu.

Vi valgte den store menu og tasting vinmenu, hvor glassene er mindre, og mængden passede rigtig fint.

Menuen var ny men havde alligevel en masse lighedspunkter med sidste års efterårsmenu. Dette gjorde dog intet, da flere af de serveringer vi fik i efteråret var så vellykkede at vi gerne spiste dem igen og igen.
Niveauet var ligesom sidst kanonhøjt i både mad, betjening og samt vinoplevelsen, ikke mindst grundet den fremragende sommelier Jose Santos, som ikke kun er dygtig men også opmærksom, hvilket resulterede i andet vinvalg (Meursault) til mig undervejs.

Vi startede aftenen med champagne (udefor menuen). Her var tre forskellige at vælge imellem, jeg valgte Bollinger rosé, som passede fantastisk til de første snack serveringer.

De to næste serveringer minder meget om noget vi også fik sidst, men jeg er helt vild med den iskolde nudel/blæksprutte servering med granite efterfulgt at rygende varm æbleskive.

Den hvide kæmpeasparges dækket med grønt (kartoffel, pistacie, lardo) og tilhørende løgrom var en af mine favoritter denne aften. Den var smagfuld med masser af nød samt poppet flæsk, helt fantastisk.

Jeg er helt vild med denne servering, særligt det visuelle udtryk af blod fra bukken, som er lavet på jordbær, simpelthen så smukt.

Vi tilvalgte osteserveringen, som er den samme jeg fik ved sidste besøg. Det er den ultimative servering, og jeg kunne have sluttet aftenen med denne.

Jeg havde rigtig svært ved at give mig hen til de to dessert serveringer, som var så sarte og fine efter den mere rå og voldsomme osteservering.

 En fuldstændigt fuldendt aften, tak for endnu en fantastisk sansemæssig mad- og vinoplevelse.